Rimsti Bakken er beliggende i Gjerrild - en hyggelig landsby med et aktivt foreningsliv, populær friskole og børnehave.
Rimsti Bakken er beliggende på en sydvendt skråning med en fantastisk udsigt over bøgeskov og det smukke gamle Sostrup Slot.
Naturskøn beliggenhed Rimsti Bakken
Drømmer du om at bygge nyt hus i naturskønne omgivelser?
Boligområdet, som udbydes til salg, består af parceller til åben lav boligbebyggelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 30.
Gjerrild
Gjerrild ligger på den yderste spids af Djursland i et betagende herregårdslandskab med let adgang til kysten og naturen. På den øverste top af byen finder man flotte liebhaver-udstykninger med grunde, der har udsigt til Sostrup Slot. Derudover har Gjerrild en kro og et vandrehjem.
Der er kun ca. 3 km ad cykelsti til en fantastisk børnevenlig badestrand. Fra grundene er der 5 minutters gang til ”Hestehaven” skoven ved Sostrup Slot, hvor der er etableret to store søer samt natur-aktivitetsbane.
Pasningsmuligheder, skole og fritidsliv
I Gjerrild er der et aktivt fællesskab, som står bag forskellige arrangementer, som alle bidrager til liv i byen. Byens indbyggertal er ca. 450.
I Gjerrild er der en børnehave, en friskole og en efterskole.
Transport og afstande
I bil er der er ca. 15 minutter til Grenaa, 45 minutter til Randers og ca. 1 time til Aarhus.
Læs mere om Gjerrild: www.gjerrild.net