Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Lidt om lokalområdet Ørsted

Her kan du læse mere om lokalområdet Ørsted.

Ørsted

Ørsted har ca. 1.450 indbyggere.

Byen grænser op til herregårdslandskabet omkring Stenalt mod vest og skov og inddæmmet land mod øst.

Ørsted har en central placering i forhold til Naturpark Randers Fjord.

Skole/pasning, indkøbsmuligheder og erhverv
Børnehaver og folkeskole til og med 6. klasse udgør tilsammen Ørsted Børneby.

Ørsted har desuden et idrætsanlæg, idrætshal, bibliotek, biograf og ridecenter. Der er også tandlægeklinik, læger, Falck-station.

Herudover findes dagligvarebutikker og andre butikker samt pengeinstitutter.

Omkring det tidligere Ørsted Sygehus er der institutioner og bofællesskaber for fysisk og psykisk handicappede.

Der er en del virksomheder i Ørsted. Byens erhvervsområde ligger syd for byen ved Rougsøvej.

Fritids- og foreningsliv
Byens aktive foreningsliv foregår omkring beboer- og handelsstandsforeningen og idrætsforeningen.

I Ørsted Enge ligger motocrossbane, skydebane og hundetræningsbane.

Der er etableret disc-golfbane i den kommunale skov øst for byen, ligesom der er etableret mountainbikebane, alt sammen er foregået på byens initiativ og ved frivillig arbejdskraft.

Transport og afstande

Køretid i bil er ca. 45 minutter til Grenaa, ca. 30 minutter til Randers og ca. 50 minutter til Aarhus.