Fjellerup
Fjellerup er et mindre bysamfund, der er præget af de store sommerhusområder og mange turister. Byen ligger ud til en børnevenlig badestrand. Byens indbyggertal er cirka 440, som bliver mangedoblet i sommerperioden. Her er dagligvarebutikker, hvoraf flere ligger i sommerhusområdet og kun har sommeråbent.
Skole, pasningsmuligheder og fritidsliv I Fjellerup er der et aktivt fællesskab, som skaber aktivitet og sammenhold i byen. De forskellige foreninger har til huse i byens aktivitetshus.
Der er en børnehave og regionsinstitutionen Møllebækken, der er indrettet i de tidligere skolebygninger. Der er desuden en efterskole i byen.
Transport og afstande Der er regionale busforbindelser til Grenaa og Randers. Køretid i bil er ca. 50 minutter til Aarhus, 35 minutter til Randers og 20 minutter til Grenaa.
Læs mere om Fjellerup på: http://www.fjellerupby.dk/
Se en film om Fjellerup:
VIDEO